SharePoint 2010

2010-04-07
SharePoint 2010 er - ligesom sin forgænger SharePoint 2007 – et overordnet framework, der kan hjælpe virksomheder med at opbygge extranet, intranet og internet-sites. Det er tydeligt, at Microsoft i denne release har fokuseret på at gøre især internet-delen af SharePoint mere moden i forhold til sin forgænger.

SharePoint og internetsites

En anke ved den tidligere 2007-version af SharePoint har været dens ikke altid 100 % valide generering af HTML, hvilket har betydet begrænset support for ikke-Microsoft browsere. Dette punkt har Microsoft taget fat på i en nye 2010 version, der således understøtter de gængse browsere uden at kræve særlige tilpasninger eller gøre brug af post-renderinger til at rette op på eventuelle fejl.
Incitamentet til at vælge SharePoint 2010 til offentlige websites, hvor cross-browser kompabilitet er essentiel er derfor kun blevet større.

Nye features i Sharepoint 2010

Microsoft Sharepoint (MOSS) 2010 indeholder en række nye og forbedrede funktioner. Vi vil nedenfor uddybe de features, som vi mener er mest interessante:

Business Connectivity Services (BCS)
BCS erstatter det tidligere Business Data Catalog (BDC) og kan nu også skrive data til back-end systemer – eksempelvis ERP, CRM og HR-systemer. BDC kan i MOSS 2007 alene læse data fra virksomhedens systemer. Særligt i forbindelse med extranet og selvbetjening er dette relevant. Skrivning af ordrer i forbindelse med e-handel bør stadig håndteres af e-handels software (f.eks. Microsoft Commerce Server eller Tradelink E-business)
Med BCS er det muligt for virksomhedens superbrugere/brugere at arbejde med virksomhedens data i Sharepoints administrative brugergrænseflade.


Understøttelse af video

Med udbredelsen af hurtigere net-forbindelser er video blevet en integreret del af mange websider. SharePoint 2010 understøtter video i langt højere grad end forgængeren. Dette giver sig bla. til udtryk ved en inkluderet videoplayer.


Søgning

Søgning har længe været en integreret del af SharePoint og var også tilgængelig i 2007 versionen.  Microsoft har i 2010 versionen inkluderet søgemuligheder fra deres seneste opkøb af FAST, hvilket giver mulighed for endnu bedre søgning, end det var tilfældet med den hidtidige søgeteknologi. Derudover tilbydes en række nye features i relation til søgning såsom forslåede søgeord og fonetisk søgning.


Brugervenlighed

Endelig har brugergrænsefladen og brugerens oplevelse af systemet fået en overhaling. Den velkendte Office-2007 ”ribbon-menu” går igennem over hele sitet, og er med til at sikre, at slut-brugerne hurtigt føler sig hjemme i systemet.


Forbedret flow i redigeringsprocessen

I MOSS 2007 er der ofte behov for at reloade siden i administrationsmodulet, hvilket forstyrrer webredaktøren i arbejdet med content på siden. I den nye SharePoint 2010 er behov for reload af siderne minimeret kraftigt, hvilket giver et langt bedre flow i redigeringsprocesen.


Inline editing
Inline editing har i SharePoint 2010 fået et stort ansigtsløft og fungerer gennem den velkendte Ribbon-menu. Microsoft har givet brugervenligheden en stor opdatering således, at det i højere grad føles som om man redigerer siden direkte, i stedet for at være ”begrænset” til enkelte dele af sitet. Hvis en webredaktør i stedet ønsker at benytte det mere ”traditionelle” MOSS 2007 layout er det muligt at skifte editoren, således at man i stedet anvender den rich-text editor, der var tilgængelig i SharePont 2007.


Webparts
Ligesom sin forgænger indeholder SharePoint 2010 en række webparts, der kan anvendes direkte uden behov for tilpasninger. I 2010 versionen er der tilføjet en række nye interessant webparts som f.eks. en webpart til understøttelse af Microsoft Siverlight teknologi. Foruden nye webparts er hele integrationen af webparts på siden blevet lettere. Således er det nu muligt at indsætte webparts direkte fra den velkendte Office Ribbon menu, ligesom der til en webpart kan tilknyttes både en beskrivelse og et preview. På denne måde bliver det lettere at finde præcis den webpart, der er behov for.

Sharepoint licensering

Sharepoint licensering er fortsat differentieret mellem internt (Intranet) og eksternt brug (Internet). Ydermere differentieres der på funktionalitet og skaleringsmuligheder i nedenstående 3 versioner:

Foundation  - Sharepoint Foundation 2010
Til meget simple løsninger kan man fortsat benytte den gratis version Sharepoint Foundation 2010, der erstatter Windows Sharepoint Services 3.0 (WSS).

Standard - Microsoft Office Sharepoint Server(MOSS) 2010 Standard
Indeholder Content Management, Search, Collaboration, Mediehåndtering (DAM).

Enterprise – Microsoft Office Sharepoint Server(MOSS) 2010 Enterprise
Indeholder diverse integrationer med Office pakken, herunder Excel services, Visio Services, Access services.

Typisk vil website-løsninger baseres på MOSS 2010 Standard edition for internet sites, mens intranet vil være MOSS 2010 Enterprise Edition for Intranet mhp. at drage nytte af office integrationer.

Sharepoint for udvikleren


Microsoft har lavet en række datasheets, der beskriver de overordnende funktioner i den nye SharePoint 2010. Du kan downloade dem her:

Microsoft SharePoint 2010 Sites
Microsoft SharePoint 2010 Communities
Microsoft SharePoint 2010 Search

Har du behov for mere viden om SharePoint 2010, er du velkommen til at kontakte webdanmark.com vedrørende opgradering, licenser, funktionalitet og implementering – eller hvis du ønsker at afholde en intern inspirationsworkshop omkring Sharepoint.

Tilføj kommentar

Captcha