Design
Det visuelle udtryk er et væsentligt grundelement for en succesfuld webløsning. Et stærkt og målrettet grafisk design giver en klar visuel identitet og en brugervenlig webløsning.
Funktionelt og stilsikkert design
Det grafiske design skal ikke blot være visuelt attraktivt. Det skal også være funktionelt. Det er derfor vigtigt, at det grafiske design understøtter webløsningens kommunikation og underbygger brugervenligheden.
En bruger danner på ganske få sekunder sit indtryk af jeres visuelle identitet. Dette indtryk er afgørende for brugerens samlede opfattelse af jeres virksomhed, produkter og brand, og har stor betydning for, hvorvidt brugeren har lyst til at købe jeres ydelser eller rette henvendelse til jer. Brugeroplevelsen skal derfor ikke forstyrres af flashanimationer og tunge grafiske elementer, der forvirrer brugeren, ødelægger webløsningens funktionalitet og fjerner fokus fra jeres budskab.
Hos webdanmark lægger vi stor vægt på, at det grafiske design altid leveres i et stilsikkert, nutidigt og professionelt look, hvor design og brugervenlighed går op i en højere enhed med jeres målsætning.
Synergi mellem design og indhold
I vores udarbejdelse af designet til jeres nye webløsning lægger vi stor vægt på at skabe synergi. Det er vigtigt, at der er en rød tråd gennem hele webløsningen, således at tekst og billeder taler samme sprog. Der skal desuden være en naturlig sammenhæng med eksisterende offline-materiale. På denne måde får brugeren en stærk og ensartet visuel profil af jer som virksomhed.
webdanmarks designproces tager udgangspunkt i:
- Det på forhånd godkendte interaktionsdesign
- Jeres målgruppe(r)
- Det budskab, I ønsker at sende til webløsningens brugere
- Den eksisterende grafiske profil.
- Den ønskede respons fra brugerne
Designprocessen omfatter udarbejdelse af det overordnede design, samt design af indholdselementer, så som illustrationer og animationer. For at sikre, at jeres website forbliver stilsikkert og præsentabelt anbefaler vi at tilvælge en online designmanual.
Læs om vores design- og kommunikationsfase
Se vores øvrige kompetencer
Læs om vores løsninger
Kontakt webdanmark