Kommunikation
Kvaliteten af et website afhænger i høj grad af dets indhold. Det kræver derfor grundigt arbejde med kommunikationen på websitet for at det kan indgå i en konstruktiv og værdiskabende dialog med brugerne.
Kunsten at ramme jeres brugere
Kommunikation er ikke kun er et mål i sig selv, men også et middel til at opnå andre mål. For at målrette kommunikationen på jeres website er det derfor vigtigt, at I har en klar idé om, hvilke forretningsmæssige mål, I ønsker at opnå gennem websitet, så jeres budskab kan understøtte dette.
God kommunikation handler ikke kun om, hvad der kommunikeres på jeres website, men også hvordan det kommunikeres. Sprogbrug, sætningskonstruktion, visuelle elementer mv. har en stor betydning for, om jeres budskab bliver opfanget af websitets brugere.
Hos webdanmark har vores kommunikationskonsulenter specialiseret sig i både strategisk og teknisk kommunikation. Vi kan derfor både hjælpe jer med at fastlægge, hvad I skal kommunikere for at nå jeres mål, samt hvordan I effektivt kommunikerer på jeres website for at sikre, at jeres budskab når frem til målgruppen.
Som en del af vores kommunikationsrådgivning har vi udviklet en række værktøjer, der hjælper jer med at målrette kommunikationen med brugerne af jeres website.
Kommunikationsworkshop
Et væsentligt led i vores kommunikationsrådgivning er en kommunikationsworkshop, hvor vi arbejder målrettet med at klæde jer på til at kommunikere effektivt med brugerne af jeres website. Kommunikationsworkshoppen tager udgangspunkt i den målsætning, der er opstillet for jeres website, samt jeres målgruppe(r) og de informationsbehov, der eksisterer. For at kunne skrive gode tekster til jeres website, er det nødvendigt at forstå, hvordan brugere læser webtekster. Kommunikationsworkshoppen sætter derfor fokus på den specielle læseradfærd, der gør sig gældende på websites, således at I sikrer, at jeres tekster bliver læst jeres brugere.
Én ting er at have det rigtige indhold på jeres website. Noget helt andet er at sørge for, at brugerne kommer ind på jeres website og læser det. Derfor arbejder vi i kommunikationsworkshoppen også med, hvordan I kan optimere jeres rating i søgemaskiner ved hjælp af de tekster, I skriver til jeres website.
Indholdsmanualer
At producere effektive tekster til et website handler i høj grad om at formulere sig kort og præcist. For at kommunikationen på jeres website er målrettet, er det vigtigt, at den måde, I gerne vil fremstå overfor brugerne er reflekteret I jeres tekster, og at denne tone og stil er konsistent gennem hele websitet.
webdanmark leverer en indholdsmanual med forslag til relevante indholdselementer af de forskellige sektioner på jeres website, samt en række gode skriveråd. På denne måde sikrer I, at kommunikationen på jeres website bliver ensartet, således at I rammer jeres målgruppe med et krystalklart budskab.
Indholdsproduktion
At producere de helt rigtige tekster til jeres website er en svær disciplin. Teksten skal understøtte og formidle det samlede budskab, og det er vigtigt at de tekstuelle og visuelle elementer på websitet taler sammen, så det samlede indtryk bliver stærkere. Mange bliver derfor overrasket over, hvor lang tid denne proces tager. Derfor tilbyder webdanmarks kommunikationskonsulenter også at producere indholdet for jer.
Læs om vores design- og kommunikationsfase
Læs om vores løsninger
Kontakt webdanmark