CASE - Texman / Wagner
Texman / Wagner har fået en sammenhængende e-handelsløsning, der kombinerer e-handel B2B og B2C med effektiv produktpublicering og valutahåndtering.
Baggrund
Texman er en del af kapitalfonden PWT A/S, og designer, producerer og sælger herretøj til mere end 900 detailhandlere i 15 lande. Texman ejer blandt andet den danske tøjkæde, Wagner, der har 103 butikker over hele Skandinavien. Texman ønskede at optimere samhandlen med deres forhandlere, da deres daværende e-handelsløsning var baseret på forældet teknologi. Herudover var der et ønskede om at øge kendskabet til Wagner kæden og skabe online salg. Der var således behov for en sammenhængende e-handelsløsning, der både kunne håndtere B2B og B2C. Løsningen skulle desuden kunne håndtere forskellige lande, sprog og valuta.
Løsningen
For Texman var målsætningen at udvikle en B2B e-handelsløsning, der gør det nemt og effektivt for Texmans forhandlere at bestille tøj online. Målsætningen for Wagner var en B2C e-handelsløsning, der understøtter Wagners branding, salg og online aktiviteter. Begge løsninger er udviklet på samme webplatform, der gør administrationen af sites lettere.
|
Interaktionsdesign
Som led i designprocessen blev der udviklet et interaktionsdesign til løsningen. I denne fase var brugeren i centrum, hvorved en brugervenlig og logisk opbygning af løsningen sikres. Et væsentligt led i en god e-handelsløsning er præsentationen af de enkelte produkter. Derfor blev der i interaktionsdesignet fokuseret på indbydende produktpræsentation. På Wagners site blev der f.eks. anvendt I-paper, der på en elegant måde præsenterer Wegners nyeste katalog.
Som en unik funktion blev der til Texman sitet udviklet en variant matrix, der gør bestillingsprocessen nem og overskuelig for forhandlerne ved at de nemt kan danne sig et overblik over, hvilke farve / størrelseskombinationer, der kan leveres. |

 |
Grafisk design
På baggrund af interaktionsdesignet udviklede webdanmark et grafisk design for begge sites, så der skabes en rød tråd mellem de to sites, samtidig med at designet understøtter både Texman og Wagners øvrige kommunikationsmateriale.
|
 |
Webplatform
Løsningen er baseret på Sitecore CMS, som giver mulighed for at styre flere websites under samme administration. Herudover har Sitecore CMS en nem og effektiv sprogstyring, der gør det nemt for Texman og Wagner at styre sites på forskellige sprog.
|
 |
Integration
Løsningen er baseret på webdanmarks e-handelsplatform, Tradelink, og der er skabt integration til Texmans bagvedliggende IT systemer, således at f.eks. online ordrer registreres direkte i Texmans økonomisystem. På denne måde opnås automatiserede arbejdsgange, der sparer både tid og penge.
|
|
E-handelsfunktionalitet
Begge sites er søgemaskineoptimerede, kan håndtere flere lande, valuta og sprog for både B2B og B2C e-handel. Det er unikt at Texman driver både B2B og B2C e-handel i samme en og samme løsning. Ved hjælp af Tradelink er der desuden mulighed for at udvikle specielle varekataloger, som er tilpasset bestemte målgrupper. E-handelsmodulerne er tilpasset forretnings regler og behov, således at kunderne får den optimale oplevelse. |
 |
Integration af Google Maps
For at højne serviceniveauet, er der på Wagners site skabt integration til Google Maps, der giver brugerne et overblik over, hvor Wagners butikker er placeret, så de nemt kan finde frem til deres nærmeste forhandler. Wagner kan selv vedligeholde funktionen, således at de enkelte butikker f.eks. kan tilføje åbningstider. |
Resultat
webdanmark har leveret en sammenhængende e-handelsløsning til Texman og Wagner. Texman har fået en effektiv B2B e-handelsløsning, der gør bestillingsprocessen nemmere for deres forhandlere og automatiserer arbejdsgange. Wagner har fået en tidssvarende B2C e-handelsløsning, der skaber øget kendskab, øget salg og styrker online branding. Begge sites er dermed med til at styrke loyaliteten hos brugerne og øge indtjeningen.
Besøg Texman
Besøg Wagner