Med ønsket om at øge online salget og skabe bedre brugeroplevelser, har SILVAN i samarbejde med webdanmark.com gennemført en proces, der strømliner sammenhængen mellem silvan.dk’s indhold, produkter og services. Online chef hos SILVAN, Flemming B. Jessen, siger om baggrunden for projektet:
’Silvan.dk var som alle andre websites udviklet gennem knopskydning, og fra tid til anden må man tage tingene op til revision og få dem samlet i et nyt hele. Vi havde tre ben bestående af: CMS, e-shop og Community, som lå i hvert sit system. Selv om de kosmetisk var samlede, ved hjælp af design og fælles menuer, var oplevelsen ikke god nok og der af afledt salgspotentialet ikke godt nok udnyttet.’
Løsningen blev et konsolideringsprojekt, der foruden udvikling af et helt nyt website, også bød på den hidtil usete kombination af IBM teknologi (Websphere) og Sitecore CMS. Besøg SILVANs nye website her.
Slutmålet var mersalg
Foruden ønsket om at skabe bedre oplevelser for sitets besøgende, er det nye website også udviklet med øje for SILVANs online forretningsstrategi: At øge salget gennem de digitale kanaler:
’Vi vil gerne give vores kunder en lækker og helstøbt oplevelse, og på den måde styrke brugernes oplevelse. Men målet har i lige så høj grad været, at skabe øget kundeloyalitet for sitet og SILVAN, samt naturligvis at indfri slutmålet for projektet: at generere mere salg. Det er stadigt et helt nyt site, så det er svært at udtale sig entydigt efter 2 måneder. Men tendensen er lovende.’
Udover implementering af et IA, der understøtter SILVANs forretningsstrategi, realiseres den øgede online omsætning gennem målrettet arbejde med søgemaskineoptimering, samt tiltrækning af mere efficient trafik til silvan.dk.
Proces med fokus på business casen
SILVAN udvalgte webdanmark.com som webpartner på grund af den meget direkte og businessmindede approach til e-handel, og netop det skarpe fokus på e-handel som forretningsunderstøttende disciplin, har været kendetegnende for projektforløbet: