Danskerne forventes i 2013 at lægge ca. 1 milliard kroner i handel via deres mobiltelefoner, og netop denne udvikling ligger til grund for, at Tøjeksperten i samarbejde med webdanmark.com, har valgt at investere i en mobil webshop:
| 'Som brand er vi meget opmærksomme på, at være til stede der, hvor vores kunder og brugere er. Og på vores besøgsstatistikker kunne vi se, at en stigende del af de besøgende på vores website netop benyttede mobile platforme. De brugere ville vi gerne servicere med indhold, som for det første er skræddersyet til vises optimalt på deres platform, og som for det andet imødekommer deres behov for nemt og hurtigt at kunne finde oplysninger om nærmeste butik, åbningstider osv. Derfor valgte vi at udvikle en mobil webshop med vores samarbejdspartner webdanmark.com.’ -fortæller marketingchef hos Tøjeksperten, Brian Børsting.
Nem redigering og optimale placeringer på Google
Nem redigering og optimale placeringer på GoogleDen mobile webshop er udviklet på Sitecore CMS, hvilket gør det nemt for tøjeksperten at redigere og opdatere indholdet. Det fungerer fuldstændigt som på deres eksisterende site. At løsningen derudover er lavet som en webapplikation fremfor en applikation, som skal downloades før brug, gør desuden, at tøjeksperten også på de mobile platforme har glæde af deres eksisterende indsats i forhold til søgemaskineoptimering (SEO).
Udover muligheden for at gå på opdagelse i produktuniverset styrkes også effekten af Tøjekspertens e-mailmarkedsføring. Når en kunde åbner en mail fra Tøjeksperten på en mobil platform og klikker på et link, ledes de over på det mobile site, som er optimeret i forhold til den mobile platform. Og det skaber en væsentligt bedre oplevelse for brugeren og i sidste ende bedre konverteringsrater.
|
|
|
|
|
Læs mere om mobile marketingfordele eller besøg Tøjeksperten på din mobil ved at scanne QR koden eller indtaste m.toejeksperten.dk i browseren på din mobiltelefon.
|