Hos webdanmark.com har vi en klar målsætning om at være Danmarks foretrukne eksperter inden for webbaseret e-business, som skaber de bedste resultater for vores kunder. Derfor er vi afhængige af at have dygtige og nytænkende medarbejdere, som kan være med til at indfri denne målsætning.
Vi vægter viden og uddannelse højt. Kun på den måde kan vi sikre høj kvalitet i vores løsninger, og opretholde den begejstring og det teknologiske forspring, der er vores force. Samtidig skal det være sjovt at komme på arbejde. Derfor sætter vi en stor ære i at skabe et arbejdsmiljø præget af høj faglighed, faglig og personlig udvikling og sociale aktiviteter. Med andre ord: kun det bedste er godt nok!
I hovedtræk ansætter vi to kategorier af medarbejdere:
Erfarne konsulenter og udviklere, der gennem en årrække har opbygget sig et renomme som specialister inden for e-business området.
Nyuddannede medarbejdere, der er blandt de dygtigste på deres studie og brænder for at blive blandt Danmarks bedste rådgivere inden for e-business.