Fundament for succesfuld e-business
Succesfuld e-business kræver godt forarbejde. Inden I giver jer i kast med løsningsdesign, udvikling og webteknologier, er det derfor altafgørende at have et solidt strategisk fundament på plads.
Med en gennemtænkt og veleksekveret digital strategi bliver din virksomhed i stand til at sælge produkter og servicere kunder, uanset geografi og tidspunkt på døgnet. Men den blotte tilstedeværelse på de digitale platforme giver ikke automatisk succes. At drive forretning på nettet kræver, at man har gjort sit hjemmearbejde.
Succes med klare målsætninger
I udviklingen af en digital strategi, bør I derfor som udgangspunkt overveje, hvad det er, I ønsker at opnå med jeres digitale tilstedeværelse. På lang såvel som på kort sigt. Derved sikrer I sammenhæng mellem webløsningen og jeres forretningsmæssige målsætninger.
For at konkretisere ambitionerne kan det være en god idé at bryde målsætningerne op i tre overordnede kategorier: Omsætning, synlighed og loyalitet.
Omsætning: Hvad er vores ambition for online omsætning, og hvad er vi villige til at investere for at nå dertil?
Synlighed: Hvordan og hvor vil vi være synlige og tilgængelige for den målgruppe, vi henvender os til?
Loyalitet: Hvordan sikrer vi høj loyalitet blandt vores kunder, så de både vender tilbage og giver positive anbefalinger til andre?
Kontakt webdanmark.com og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at udvikle det helt rigtige strategiske fundament for jeres løsning.