Intranet
Vidensdeling, der skaber mere effektive medarbejdere og forbedrer den interne kommunikation.
Et intranet fungerer som et website, men er kun tilgængeligt for virksomhedens medarbejdere, og fungerer derfor som en online medarbejderportal. På intranettet samles de informationer, der har relevans i forhold til optimering af arbejdsgange, samarbejde og intern kommunikation.
Målet med et intranet er:
- Mere effektive og tilfredse medarbejdere
- Forbedring af den interne kommunikation
- Stærkere sammenhold i virksomheden
For at indfri disse mål er det vigtigt, at jeres intranet tilrettelægges nøje, således at der tages højde for kommunikative såvel som tekniske elementer af intranettet.
Ligesom med præsentationswebsites viser vores erfaring, at succesen af et intranet i høj grad handler om brugeroplevelsen. Hvis jeres intranet er svært at navigere, eller hvis jeres medarbejdere ikke kan finde den information, de søger, vil effekten af det være lille. Hos webdanmark har vi derfor opstillet følgende succeskriterier i vores arbejde med intranet:
- Informationen skal være relevant og velstruktureret
- Designet skal være brugervenligt
- Der skal være en klar rollefordeling i relation til vedligeholdelse af information på intranettet
- Intranet skal forankres i jeres virksomhed
Vi anbefaler, at et intranet etableres på en platform, der også kan håndtere jeres website, extranet eller netbutik. Dermed opnås synergier i relation til drift og uddannelse. Herudover vil der være mulighed for at genbruge information og specialudviklede moduler.
webdanmark har erfaring og metode til at levere et succesfuldt projekt. Kontakt os for at arrangere en inspirationsworkshop med fokus på etablering eller forbedring af jeres intranet.
Læs om vores øvrige løsninger
Kontakt webdanmark
Læs om vores kompetencer