Sitecore 6.4 - Ny Sitecore version


I marts 2011 frigav Sitecore nyeste version af deres CMS - Sitecore 6.4. Versionen indeholder et par væsentlige forbederinger, særligt i forhold til indholdsredigering og browserkompatibilitet.

Sitecore 6.4 indeholder flere nyheder, som ud fra et redaktørsynspunkt er interessante. Blandt andet fungerer systemet nu også fejlfrit i Chrome og Firefox, og det er en fordel for, da flere og flere indholdsredaktører fravælger at bruge Internet Explorer.

Sitecore 6.4 - Forbedret indholdsredigering

I de tidligere versioner af Sitecore kunne man som redaktør benytte Web Edit, men denne funktionalitet er nu udskiftet med den meget mere brugervenlige Page Editor. Her har man mulighed for at redigere direkte på sitet, fremfor backend i Content Editoren. Udover muligheden for at tilføje og ændre tekst direkte på sitet har man i Page Editor også mulighed for at tilføje nye indholdselementer, og det hele foregår i et meget brugervenligt og intuitivt interface.

Kloner erstatter Proxyer

I Sitecore 6.4 erstattes brugen af Proxyer med Kloner, og det giver en række fordele. Har I eksempelvis noget indhold, som skal bruges flere steder på sitet, opretter I blot en klon af indholdet, som så vises flere steder. Fordelen ved kloner er så, at I kun behøver at opdatere indholdet et sted, ændringerne slår derefter igennem på alle klonerne.

Kontakt os, hvis du er interesseret i at høre mere om fordelene ved at opgradere til den nyeste Sitecore version.