Udover markedsføringsloven, som selvfølgelig også skal overholdes, findes der på Facebook yderligere en række regler for afholdelse af konkurrencer. Det fulde regelsæt kan læses her, men I grove træk skal I være opmærksomme på følgende:
- I må ikke afholde konkurrencer direkte på jeres væg – det skal ske i en applikation
- Brugernes likes, shares, tags, check-ins, invitationer osv. må ikke bruges som konkurrencedeltagelse.
- I skal angive jer selv, og ikke Facebook, som afsender og ’ejer’ af konkurrencen
- I må IKKE kontakte konkurrencevindere via Facebook
Og ja, lige nu sidder du sikkert og tænker, at de mange konkurrencer, hvor du har’ tagget’ dig selv på et billede, ’tjekket ind’ hos en forretning eller ’liket’ en side for at deltage i en konkurrence, har været i strid med reglerne. Og det er nemlig helt rigtigt. Den slags er ifølge Facebooks regler forbudt.
Nedenfor kan du se en video, der forklarer lidt mere om reglerne for konkurrencer:
Men hvad gør man så?
Det mest oplagte svar er at overholde reglerne og udvikle en konkurrence applikation, der klart angiver jeres virksomhed som afsender og løbende indsamler kontaktoplysninger på de deltagende. På den måde undgår I at skulle kontakte vinderne gennem facebook.
En anden løsning kunne være at afholde konkurrencen på jeres website og kun benytte Facebook til at sprede nyheden om, at I afholder konkurrencen. Dog skal I regne med markant færre deltagere end ellers…
Den sidste strategi, som dog ikke er helt fin i kanten, er at vove pelsen alligevel. Mange virksomheder gør det, men alligevel er det ikke noget, vi anbefaler. For det første risikerer I at få lukket ned for jeres side, og for det andet sender det et useriøst signal til jeres brugere.
Konklusionen er altså, at man gør klogest i at overholde reglerne. Og jo, risikoen for at blive opdaget er ikke overvældende, men det er faktisk sket, at konkurrerende virksomheder har anmeldt hinanden til Facebook, for overtrædelse af reglerne.
Kontakt os for mere information om muligheder og regler for konkurrencer på Facebook.