Google Places er en tjeneste, der giver søgende mulighed at finde virksomheder i Googles søgeresultater og Google maps ved hjælp af unikke ’stedsider’. For at opnå maksimalt udbytte af Google Places kræver det dog, at man som virksomhed tager ejerskab på sin stedside og opdaterer den med relevant information. Noget som alt for få virksomheder ifølge Online marketing konsulent Kasper Ebsen udnytter:
”Alt for mange virksomheder er ikke opmærksomme på mulighederne med Google Places, og det er ret ærgerligt, da man går glip af ellers let opnåelig synlighed. Stedsider er automatisk generet af Google ud fra de tilgængelige informationer, men søger man om ejerskab, administrerer man selv informationerne og kan tilføje data. Hermed kan man lægge værdifulde informationer såsom adresse med kortvisning, åbningstider, kontaktoplysninger, anmeldelser, billeder, videoer eller det nyeste tilbudskataloger ind, så de bliver vist på stedsiden.”

Ovenstående eksempel viser informationer fra webdanmark.coms stedside ved søgning på Google.
Udnyt stigningen i lokationsbestemte søgninger
På stedsiderne er det muligt at ’tagge’ indholdet med kategorier, som gør, at stedsiden faktisk dukker op blandt de organiske søgeresultater, når brugeren efterspørger informationer, som svarer overens med de definerede kategorier. Herudover differentieres de viste resultater efter geografi:
”Google Places resultaterne filtreres efter brugernes geografiske placering. Det gøres ved hjælp af IP-adressen, og på den måde får man som bruger vist lokal og relevant information. Og som virksomhed får man mulighed for at komme i kontakt med potentielle kunder, indenfor en rimelig geografisk rækkevidde” - fortæller Kasper Ebsen, og fortsætter:
”På den måde er Google Places et rigtig godt værktøj, når det handler om at tiltrække og konvertere de mange lokationsbestemte søgninger, som i øjeblikket står for næsten halvdelen af alle internetsøgninger.”
Ekstra synlighed på mobile platforme
Google søgninger foretages i stigende grad fra mobile platforme, og også her er det afgørende, at have ejerskab over sin stedside på Google Places:
"Bruger man sin mobil til at søge på Google, vises stedsiderne i browserens fulde udstrækning og minder meget om en APP med interaktive muligheder direkte i browseren. Brugerne har eksempelvis mulighed for at trykke ”ring op”, på de numre, som virksomheden har angivet på sine stedsider. Faktisk foretager 74 % deres køb baseret på en mobilsøgning og 51% bruger mobilen til at finde butikker, når de skal købe et produkt. Så Google places er et must for alle virksomheder med fysiske butikker. Desuden er det min klare erfaring, at de direkte opfordringer til handling, som Google places værktøjet tilbyder, er med til at skabe højere konverteringsrater og flere salg online såvel som offline.” – afslutter Kasper Ebsen.