Google Zeitgeist 2010

17. november
Her ved årets udgang har Google traditionen tro frigivet årets Zeitgeist, top ti lister over hvad danskerne søgte efter på nettet, i året der gik.

Overordnet set afslører opgørelsen, at danskerne søger på nettet, som aldrig før. I løbet af de sidste fem år er antallet af søgninger steget med ikke mindre end 305 %. At danskerne har kastet deres kærlighed på smartphones slås desuden fast med syvtommersøm, idet søgninger foretaget via mobiltelefon i løbet af de seneste to år er steget med hele 735 %.

Hvad søgte vi efter?

Skal man tro Google, er danskerne et folkefærd, der holder af rejser, medier og underholdning.

  • Rejser - 77 %
  • Media og underholdning - 76 %
  • Teknologi - 75 %
  • Detailhandel - 74 %
  • Motorkøretøjer - 74 %
  • Dagligvarer og medicin - 73 %
  • Finans - 73 %
       

 

Af top ti listen over de søgninger, der over det sidste år er vokset mest i popularitet, ses en klar overvægt af nettjenester, som fx Google Streetview, krak.dk og Valutaomregner. Danskerne leder med andre ord ret målrettet efter tjenester, der kan hjælpe dem med helt jordnære og praktiske ting.


Kvinder og mad

Udover rejser, søger vi også i stor stil efter mad. Både det vi kender fra TV, ’Spise med Price’ og ’Det søde liv’, og det, vi lige har glemt opskriften på, chokoladekage og chokolademousse.

Derudover kan man også i statistiskkerne aflæse hvilke kendisser, der gennem det sidste år har ligget danskerne på sinde. Ikke overraskende er det kvinderne, der indtager topplaceringerne, og således tennisspilleren Malou Ejdesgaard og realitystjernen Stina fra Paradise hotel, der er vokset mest i popularitet.


Lav din egen Zeitgeist

Som en ny feature kan man i år udarbejde sin egen Zeitgeist indenfor de emner, der interesserer netop dig. Klik her og få eksempelvis svar på hvad fynboerne særligt søgte på indenfor kategorien ”mad og drikke” og meget, meget mere.

Kontakt os gerne, hvis du har brug for inspiration og sparring til, hvordan jeres virksomhed bliver mere synlig i forhold til Google.

Tilføj kommentar

Captcha