2 stærke platforme
Gennem webdanmark.coms mange års erfaringer med webløsninger og intranet er to platforme blevet identificeret som værende de førende på det danske marked. Disse er Sitecore Intranet Portal, som er et stærk og fleksibelt redigeringsværktøj for redaktørerne af intranettet, samt Microsoft Office Sharepoint Server (Moss2007) som er særlig stærkt til dokumenthåndtering og opbyggelse af interne workflows. Vi ser i det følgende nærmere på de to platforme.
Sitecore Intranet Portal
Sitecore Intranet Portal er en platform, der er udviklet af det danske firma Sitecore. Platformen er baseret på Sitecores prisvindende Content Management System (CMS). Dette betyder, at Intranettet drager fordel af den massive funktionalitet, der eksisterer og løbende udvikles til dette system. Systemet er særligt fleksibelt for redaktørerne af intranettet, og det er således enkelt og let at oprette og vedligeholde indhold.
Styrkerne ved Sitecore Intranet Portal er:
- Fleksibilitet i design og kommunikation
- God håndtering af informationsflow (kalender, meddelelser m.m.)
- Forum
- Wikiredigering
- Medarbejderhåndbog og HR information
- En række yderligere nyttige funktioner (billedgalleri, dynamisk organisationsdiagram m.m.)
 |
|
Systemet indeholder mange funktioner ”out-of-the-box”, men er ikke målrettet omfattende håndtering af arbejdsdokumenter og workflows i forbindelse hermed. For at styrke denne del af intranettet, kan de mest essentielle dele af Microsoft Sharepoint Services integreres med Sitecore Intranet via nogle standardiserede integrationsmoduler. Vi ser i det følgende nærmere på netop Microsoft Sharepoints egenskaber.
|
Microsoft Office Sharepoint Server (MOSS2007)
Microsoft Office Sharepoint Server 2007 er Microsofts bud på en intranetløsning. MOSS2007 har særligt fokus på samarbejde og dokumenthåndtering. Således versioneres dokumenter automatisk, og der kan let oprettes workflows for dokumenter, opgaver mm. MOSS2007 integrerer fuldt ud med Microsoft Outlook og hele Microsoft Officepakken. Platformen er gennemtestet og anvendt af en lang række mellemstore og store virksomheder verden over.
Styrkerne ved Moss2007 er:
- Dokumenthåndtering
- Håndtering af interne workflows
- Integration til øvrige Microsoft produkter
- Muligheder for rapportering
- Oprettelse og håndtering af formularer
 |
|
MOSS 2007’s struktur er således opbygget til at understøtte ovenstående kernefunktioner, men er ikke så fleksibelt for udviklere og redaktørerne som eksempelvis Sitecore Intranet Portal. Vi vil til sidst i denne artikel samle op på i hvilke tilfælde, man bør overveje MOSS2007 og i hvilke man bør overveje Sitecore Intranet Portal.
|
Vælg den rigtige platform
Begge platforme er rige på intranetfunktioner. Man kan dog opdele de to platforme som værende ideelle til hvert deres behov. Vi foreslår at følge disse retningslinjer i valget af system.
Vælg Sitecore Intranet Portal hvis:
- Jeres virksomhed har brug for at kommunikere let, elegant og effektivt til jeres ansatte.
- Jeres virksomhed har brug for et system, som er utrolig let at anvende lige fra dag 1 og som kræver minimal oplæring for både redaktører og brugere.
- I allerede har en eksisterende Sitecore CMS løsning og ikke har massivt behov for dokumenthåndtering og avancerede workflows.
Vælg Microsoft Office Sharepoint Server hvis:
- Jeres virksomhed har brug for dokumenthåndtering i stor skala.
- Jeres virksomhed har brug for udvidet projektsamarbejde, og tung vidensdeling på tværs af organisationen
- Jeres virksomhed har brug for en løsning, der er 100 % tilpasset jeres virksomheds arbejdsprocesser.
Husk, at Windows Sharepoint Services (WSS) er gratis og kan benyttes i både SItecore Intranet Portal og Microsoft Office Sharepoint Server (MOSS). Dette er væsentligt, da mange vælger platform på grund af Sharepoint services.
Kom godt i gang med den rigtige platform
Kontakt os og lad os hjælpe jer med at finde ud af, hvilket system, der bedst kan indfri jeres målsætninger. Du kan også læse mere om vores intranetløsninger.