Skousen vælger webdanmark.com som strategisk e-handelspartner

28. juni
Med et ønske om en e-handelsløsning, som skal understøtte virksomhedens forretningsmæssige målsætninger, har Skousen valgt webdanmark.com som samarbejdspartner.

webdanmark.com skal levere en e-handelsløsning til Skousen, som skal tjene to overordnede mål: At minimere de interne omkostninger og øge omsætningen online. Løsningen skal integreres med Skousens økonomi- og logistiksystem, hvilket skal sikre strømlinet ordrebehandling. Herved optimeres de interne processer, så der spares tid og ressourcer.

For at øge omsætningen online skal webdanmark.com herudover drive Skousens online marketing. Her skal der bl.a. arbejdes målrettet med at skabe øget trafik, loyalitet og konvertering.

Jonas Jørgensen, marketingdirektør i Skousen, siger om samarbejdet med webdanmark.com:

 

I vores valg af webbureau kiggede vi efter en strategisk partner, der ikke blot kunne levere teknikken, men samtidig kunne koble løsningen til vores forretning, og ikke mindst til bundlinjen. Derfor faldt valget på webdanmark.com, som vi har oplevet som meget kompetente til netop dette formål. Vi glæder os meget til samarbejdet med webdanmark.com, og er allerede imponerede over grundigheden i den foranalyse, der lige nu er i gang.

Jonas Jørgensen, Marketingdirektør, Skousen

Tilføj kommentar

Captcha