Nyhedsbrevets evolution

4. april
Det tidligere populære ord nyhedsbrev er ved at blive erstattet af begreber som 1:1 markedsføring, e-mail dialog, intelligente mail flows mv. Men hvad dækker begreberne over? webdanmarks online marketing konsulent, Bjarke Bekhøj, introducerer i denne artikel nyhedsbrevets evolution fra massebudskaber til specifikke, målrettede budskaber.

Det startede så godt….

..men tiderne er skiftet. Hvad der tidligere var den direkte vej til opmærksomhed er nu blevet en kamp med beskeder fra sociale medier, venner, spam, konkurrencer mv. Kampen om opmærksomheden i mailboksen er blevet sværere. Til trods for dette er e-mail stadig den online marketing aktivitet, der langsigtet giver det største afkast.

Fase1: Den spæde start, det oprindelige nyhedsbrev

Det gode gamle nyhedsbrev som alle kender. En fast defineret liste af modtagere. Et fast tidspunkt for udsendelse. Det samme indhold til alle modtagere og ingen tilpasning. Der skydes med spredehagl og krydses fingre for, at en andel af modtagere finder indholdet og timingen relevant. ROI på disse udsendelser er meget lav.

Fase2: Segmentering og personalisering for begyndere

Næste trin i evolutionen er den spæde personalisering og muligvis en simpel segmentering. Typiske virkemidler er:

  • Personalisering (Hej ”navn”)
  • Segmentering i 2- 3 segmenter (mænd, kvinder eller kunder/ikke kunder)
  • Aktiv stillingtagen til fx udsendelsestidspunkt
  • Evaluering af indhold og performance heraf

Fase3: Kampagner med et målrettet fokus

Næste skridt i evolutionen er de målrettede kampagner med udgangspunkt i kundernes behov. Der er aktivt foretaget en række valg i forhold til segmentering således, at de opsamlede segmenteringsvariable kan benyttes, og der arbejdes med målrettet indhold til segmentet. Særlige kendetegn er:

  • Specifikt indhold til flere segmenter
  • Klar mål for udsendelserne og evaluering af performance.
  • Udsendelse på specifikke tidspunkter
  • Test på indhold, emne, tidspunkt mv.

Fase4: Intelligent dialog direkte med modtageren

Bevæger vi os yderligere ud af evolutionens sti kommer vi til området intelligent dialog. Intelligent bygger på indhold og frekvens. Og dialog bygger på at kommunikationsbudskabet er en 1:1 dialog med modtageren fremfor en masseudsendelse.

  • Udsendelse af mails efter specifikke regler (10 dage efter ordre, 60 dage uden ordre)
  • Ingen massekommunikation i budskabet. Der er tale om personlig kommunikation
  • Segmenter er udskiftet med regler for dialogen
  • Løbende overvågning og optimering af performance

Kom i gang og få indblik

webdanmark.com har udarbejdet 2  whitepapers rettet mod henholdsvis B2C og B2B e-mail marketing. Vi tager udgangspunkt i specfikke udfordringer og mulige scenarier for virksomheder.

Ønsker du at modtage et af de 2 whitepapers så bestil dem hos Bjarke Bekhøj på bb@webdanmark.com

 

Tilføj kommentar

Captcha