Få succes med din facebookpage

Du kender det sikkert, I har oprettet en facebookpage, men det står sløjt til med aktiviteten og kommentarerne. Læs med her og få online marketing specialist Cecilia Jonassons konkrete råd til, hvordan du skaber mere interaktion og gør Facebook til en vigtig platform for dialog med kunderne.

Tiltræk likes

Udgangspunktet for at skabe dialog er, at I har nogle brugere at kommunikere med. I kan eksempelvis skaffe flere ’likes’ gennem annoncering eller konkurrencer, men det vigtigste er, at I skaber et incitament for, at brugerne skal ’like’ jeres side. Der skal med andre ord føle, at de får noget ud af at ’like’ jeres virksomhed.

Udnyt annonceringsmulighederne

Vælger I at annoncere for at tiltrække ’likes’ bør I gøre jer selv den tjeneste at udnytte de mange segmenteringsmuligheder. Eksempelvis kan I målrette jeres annoncer i forhold til brugernes demografi og interesser og dermed opnå højere klikrater og ROI på jeres kampagner.

 

Tal i øjenhøjde

 

Det er helt afgørende, at I kommunikerer med jeres brugere i et sprog og omgangstone, der matcher deres egen. Og det kan være en udfordring, hvis den, der skriver opdateringerne på jeres side ikke er en del af målgruppen. Sørg derfor for at have indgående kendskab til jeres modtagere, eller få evt. en ansat, der selv er en del af målgruppen, til at stå for opdateringerne.

Lav en klar plan for indhold

Mange facebooksider virker døde, fordi de opdateres for sjældent, eller fordi indholdet ikke er interessant nok. Derfor kan I med fordel lægge en 3 måneders plan for, hvilket indhold, der skal produceres, og hvornår det skal publiceres. På den måde sørger I for, at vedligeholdelsen af jeres side gøres til en prioritet på linje med andre opgaver.

Sæt klare målsætninger

Kun ved at opstille klare målsætninger for jeres facebookside, kan I afgøre om jeres indsats har været en succes. Derfor bør I spørge jer selv, hvad målet med jeres facebookside er. Ønsker I at opnå et bestemt antal ’likes’, eller vil I hellere måle på og forbedre antallet af kommentarer til jeres opdateringer?

Husk reglerne! – Og overhold dem!

Facebook har nogle regler, bl.a. for gennemførslen af konkurrencer, som kan være svære at overskue. Ikke desto mindre er det en fordel at sætte sig ind i dem, før I skyder en kampagne eller en konkurrence i gang, da Facebook ellers kan finde på at suspendere jeres side.

 

Tilføj kommentar

Captcha