Umbraco CMS: Fleksibelt og brugervenligt

25. februar
Det kan være svært at vælge det CMS, der passer til lige netop jeres virksomhed og svarer overens med både de behov og de ressourcer, I har til rådighed. webdanmark.com er netop blevet Umbraco Certified Gold Partner, og i den forbindelse sætter vi fokus på, hvornår Umbraco kan være det rigtige valg for jeres virksomhed.

Det danske .Net baserede CMS er i kraftig vækst og allerede implementeret på 85.000 sites verden over. Men hvad er fordelene ved Umbraco, og hvem henvender det sig særligt til?

Umbraco adskiller sig fra øvrige systemer ved at være et Open Source CMS, hvilket betyder, at udviklere over hele verden løbende bidrager til at udvikle produktet. Af egen fri vilje og uden betaling. Ifølge webdanmarks senior frontend udvikler Liv Madsen, giver det en klar fordel i forhold til udbuddet af moduler:

”En af de meget håndgribelige fordele ved Umbraco CMS er, at der findes utroligt mange moduler, som kan opfylde helt specifikke behov. Systemet er derfor attraktivt for virksomheder, der ønsker at 'customize' deres løsning i forhold til de konkrete arbejdsgange. Udviklingen er jo lige netop drevet af brugernes behov, og ser udviklerne, at noget mangler, så udvikler de løsningen selv.” – fortæller Liv Madsen.

Udviklernes store engagement i Umbraco gør desuden, at systemet hele tiden presses og testes, hvorved fejl hurtigt opsnappes og rettes, så de ikke generer brugerne.


Skræddersyet skalérbarhed

Det store udvalg af moduler er samtidig med til at gøre systemet utrolig fleksibelt, hvorved det bliver muligt at tilpasse helt ned på individuelt niveau:

”Umbraco er utrolig fleksibelt, og for brugeren betyder det, at vi kan målrette og tilpasse et interface, så det opfylder lige netop de krav og behov, som passer til den enkelte virksomhed. At systemet er så fleksibelt betyder desuden, at der er rigtig gode muligheder for at udvide, og således bygge videre på det, der i starten var en ”lille” løsning. Og det kan eksempelvis være en fordel for virksomheder, hvor der er begrænsede ressourcer til rådighed for webprojektet.” -fortæller Liv Madsen.

Fleksibiliteten gør det dermed muligt for virksomheder at skalere deres Umbraco-løsning, efterhånden som nye behov opstår. Dermed kan man som udgangspunkt foretage en forholdsvis beskeden investering, for at komme i gang, og derefter udbygge med flere funktionaliteter og moduler.


Hurtigt selvkørende brugere

For de medarbejdere, der skal redigere i systemet, er de tilpassede interfaces en fordel, fordi det letter arbejdet med opdatering og vedligeholdelse:

”I forhold til Umbracos brugervenlighed, er det min erfaring, at brugerne allerede efter én undervisningsdag er selvkørende. Det er en klar fordel i virksomheder, hvor brugerne ikke har adgang til løbende support.” –fortæller Liv Madsen og fortsætter:

”Kort fortalt kan man sige, at Umbraco CMS har utrolig høj ”value for money”, med fantastiske muligheder for tilpasning til den enkelte virksomheds behov.”

Kontakt webdanmark.com og hør mere om, hvilke fordele jeres virksomhed kan opnå med Umbraco CMS.

 

Tilføj kommentar

Captcha